Jobannonce: Højskolelærer til psykologi

Rønde Højskole

Højskolelærer til psykologi

Med start 1. oktober 2021 søger Rønde Højskole en engageret højskolelærer, som kan undervise i psykologi og andre fag efter aftale. Der er tale om et barselsvikariat, som rækker frem til sommeren 22.

Du har en kandidat i psykologi eller er på den allersidste del af studiet, og du har erfaring med undervisning. Du skal varetage undervisningen på den studieforberedende linje: Psykologi & pædagogik i samarbejde med en kollega. Desuden valgfaget Psykiatri og psykologi samt hverdagspsykologi og andre fag efter aftale. I stillingen vil der også være aftenvagter, weekendvagter og ansvarsområder som f.eks. bogruppelærer. Derudover er der samlinger, samtaler og hygge med elever, rejser, temauger m.m.

Det er afgørende, at du ud over undervisning og arrangementer har lyst til at engagere dig i højskoleelevernes liv, og at du sammen med kollegerne bidrager til både hjemlighed og tryghed her kombineret med stor højskolefaglighed.