Jobannonce: Skolepædagog

Fonden Asgaard-Sødinge

Skolepædagog

Ringe

Vi søger en uddannet pædagog til en fast 30 timers stilling i vores interne skole. Tiltrædelse 1. oktober eller efter aftale.

Fonden Asgaard-Sødinge er et socialpædagogisk opholdssted med intern skole. På Opholdsstedet Asgaard-Sødinge bor der 10 børn. Desuden har vi afdelingen Asgaard-Haagerup, hvor der er 7 døgnpladser. Skolen tilbyder undervisning i overensstemmelse med folkeskoleloven og sigter mod at føre eleverne til afgangseksamen efter 9. eller 10. skoleår. Elever indskrevet i skolen får lavet individuelle behandlingsplaner, hvorefter undervisningen tilrettelægges ud fra disse.

Vores interne skole er godkendt til 23 elever i alderen 7-18 år. Der er elever i skolen, som kun er indskrevet som dagelever.