Jobannonce: Administrative medarbejdere til Grænsekontrolenheden i Billund Lufthavn

Sydøstjyllands Politi

Administrative medarbejdere til Grænsekontrolenheden i Billund Lufthavn

Er du en person med stort overblik og lyst til at have stor personkontakt i dit arbejde, og har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø? Så har vi brug for dig som administrativ grænsekontrollant i Sydøstjyllands Politi.

Vores Grænsekontrolafdeling har til opgave at sikre ind- og udrejsekontrol i lufthavnen i Billund og i havnene i Sydøstjylland Politikreds. Til denne opgave har vi nu brug for flere nye medarbejdere.

Du skal foretage grænsekontrol i Billund Lufthavn, hvor opgaven foretages ved at gennemføre korrekt og fyldestgørende kontrol i henhold til gældende internationale regler. Din primære opgave er kontrol af de rejsendes pas/rejsedokumenter samt søgninger og opslag i politiets registre.