Jobannonce: Projektassistent

Erhvervshus Fyn P/S

Projektassistent

Vi har travlt med at udmønte Regeringens indsatser til Erhvervslivet og kan derfor tilbyde en nyoprettet projektassistentstilling i Udvikling og Finansiering.

Du får en bred vifte af opgaver indenfor projektadministration, dokumenthåndtering og kontrol, herunder fx:

  • Kontrollere timesedler fra eksterne partnere og virksomheder
  • Elektronisk og fysisk arkivering af projektmateriale
  • Håndtere dokument-flow i forbindelse med virksomheders deltagelse i projekter

Din baggrund er ikke afgørende, og du skal være klar på, at netop din indsats skal styrke den stabile, daglige drift af vores projekter, så projektlederne får frigivet tid til styring og udvikling af projekterne.