Jobannonce: Forretningsansvarlig med udsigt til partnerskab

Gem
Lemenu.dk

Forretningsansvarlig med udsigt til partnerskab

Ikast

Går du rundt med et ønske om at lede og udvikle din egen forretning? Måske har du en iværksætter i maven, men uden at have “idéen” til selve forretningen. Har du lyst til at have fingrene dybt nede i alle aspekter af en forretning og kalde dens succes for din succes?

Så har vi måske den perfekte stilling til dig!

Lige nu søger vi nemlig en passioneret forretningsansvarlig til den landsdækkende catering-portal, Lemenu.dk. Og hvis ønsket er der - en fremtidig partner.

Lemenu.dk har fra starten haft ambitionen om at blive Danmarks største cateringleverandør - og det er her, du kommer ind i billedet. Det bliver nemlig dit ansvar at stå for forretningens udvikling og løfte konceptet til nye højder. Derfor er det også yderst vigtigt, at du er en struktureret og dygtig tovholder, der formår at motivere og tænde en gnist i samarbejdspartnerne og samtidig holde partnerkredsen i ørerne.