Jobannonce: Medarbejder til reparation og vedligehold

FJ Industries A/S

Medarbejder til reparation og vedligehold

Ferritslev

Da én af vores dygtige kolleger har valgt at gå på pension, søger FJ Industries en medarbejder til optimering, reparation og vedligehold af produktionsudstyr.

Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, og sammen har I ansvaret for systematisk vedligehold og reparation af virksomhedens produktionsudstyr. Derudover bidrager teamet med input til den fortsatte udvikling og optimering af virksomhedens systematiske vedligehold.

Du kommer sandsynligvis fra en lignende stilling i en metal- eller produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med systematisk vedligehold og reparation af produktionsudstyr, meget gerne understøttet af IT værktøjer på TPM-området.

FJ Industries A/S