Jobannonce: Studentermedhjælper til kommunikation og projekter

WE BUILD DENMARK

Studentermedhjælper til kommunikation og projekter

Vil du helt tæt på byggebranchen og indgå i et stærkt fagligt miljø? Stræber du efter at levere det bedste resultat hver gang, og kan du slet ikke lade være med at tage ansvar? Så er du vores nye studentermedhjælper i WE BUILD DENMARK.

Erhvervsklyngen WE BUILD DENMARK søger en studentermedhjælper, som kan understøtte vores forretningsudviklere og kommunikationsafdeling.

Du vil bl.a. få til opgave at hjælpe med at vedligeholde vores hjemmeside, opstøve gode historier, og markedsføre/gennemføre vores events. I vores projektarbejde skal du bl.a. hjælpe med planlægning, registreringer, evalueringer og afrapporteringer.