Jobannonce: IT-udvikler (Backend)

K.W. Bruun Import A/S

IT-udvikler (Backend)

Glostrup

Vil du være med til at udvikle IT-løsninger til bilbranchen ved brug af moderne værktøjer?

Hos K.W. Bruun Import A/S er vi i gang med en modernisering af vores IT-landskab, hvor vi opgraderer vores platform til førende og tidssvarende teknologier. Derfor søger vi nu endnu en udvikler, som kan og vil bidrage til at løfte vores IT-platform yderligere.

Som backend-udvikler vil du arbejde tæt sammen med dine kolleger i et ambitiøst og uformelt team af ca. 10 udviklere i Glostrup samt et voksende team af offshore udviklere. Du vil være den primære backend-udvikler i vores portal-team, der vedligeholder og udbygger to forretningskritiske systemer. Som en del af vores overordnede strategi ønsker vi at modernisere og forbedre disse systemer.