Jobannonce: PostgreSQL databasespecialist med Java-kompetencer

Gem
IST ApS

PostgreSQL databasespecialist med Java-kompetencer

Svendborg

Vores vision er, at alle har ret til at lære mere. Vi udvikler fleksible it-løsninger til skoler og dagtilbud, som gør administrationen af børn, elever og personale nemmere. Målet er at effektivisere administrationen, lette kommunikationen og skabe nye muligheder for udvikling og læring.

Vi søger en databasespecialist/udvikler til UDDATA+ til vores kontor i Svendborg. Er det dig? Du vil få en central rolle i Udviklingsafdelingen, hvor du sammen med 20 kolleger vil udvikle og vedligeholde Danmarks førende studieadministrative system UDDATA+.

Dine primære opgaver vil være orienterede om arbejdet med vores PostgreSQL database (i en JDBC-kontekst), men med rig mulighed for at arbejde bredere med fx kodearbejde i Java eller applikationsdrift efter kvalifikationer og interesse. Du vil også kunne få indflydelse på både udviklingsproces og valg af værktøjer m.v.