Jobannonce: Socialrådgiver søges til kvindekrisecentere, § 109, i Espergærde

Socialrådgiver søges til kvindekrisecentere, § 109, i Espergærde

Annas Kvindehjem søger en socialrådgiver med tiltrædelse 1. august 2021 til en fast stilling på 37 timer.

Annas Kvindehjem har plads til 11 kvinder og deres eventuelle børn. Krisecenteret tilbyder voldsudsatte kvinder og deres børn midlertidigt ophold. Vores kerneydelse er at tilbyde sikkerhed, omsorg og støtte. Der kan iværksættes social, pædagogisk, psykologisk, juridisk og økonomisk støtte og bistand.

Som socialrådgiver bliver du, sammen med dine kollegaer, kontaktperson for kvinderne, der bor på krisecentret. Du kommer til at have at gøre med alt fra socialfaglig rådgivning og vejledning til pædagogisk støtte til kvinderne i forhold til deres aktuelle situation og et fremtidigt liv uden vold.