Jobannonce: Pumpemontør/-reparatør til spildevandspumper

VandCenter Syd

Pumpemontør/-reparatør til spildevandspumper

Er du helt oppe på pumperne?

Du bliver en del af vores pumpeteam på ni personer. Teamet varetager drift og vedligehold på alle vores spildevandspumpestationer i Odense og på Nordfyn, samt eksterne kunders spildevandspumpestationer. I organiserer i stort omfang selv jeres hverdag ud fra kundehenvendelser, vores overvågningssystem, planlagt vedligehold samt henvendelser fra vagter og kolleger.

Dit primære mødested er på vores driftscenter i Otterup, men du skal i perioder kunne møde ind i Odense, hvis der er brug for det. Efter din oplæring skal du deltage i vores vagtordning hver 6. uge og dække opgaver, der kommer uden for normal arbejdstid.