Jobannonce: Byggeteknisk rådgiver med flair for kvalitet til vores rådgiverteam

Dansk Miljøanalyse ApS

Byggeteknisk rådgiver med flair for kvalitet til vores rådgiverteam

Vedbæk

Vil du være en del af et stærkt fagligt team og arbejde i grænselandet mellem byggeri og kemi samt have ansvar for byggeteknisk rådgivning og kvalitetssikring?

Som byggeteknisk rådgiver/projektleder i vores rådgiverteam har du ansvar for den rådgivning der gives omkring byggetekniske forhold. Du vil også skulle foretage bygnings- og konstruktionsmæssige undersøgelser. Dette indebærer, at du udfører feltarbejde, hvor du gennemgår eksisterende bygninger, foretager prøver og foretager målinger i tæt samarbejde med vores øvrige eksperter indenfor skimmel, fugt og indeklima.

Dine kommende kollegaer består af prøvetagere, miljørådgivere, ingeniører og kemikere. Vi er gode til at samarbejde, og når opgaverne kræver det, sparrer vi med hinanden. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, og til at begynde med vil du have en kollega med på feltarbejdet.