Jobannonce: Tilbudsleder til velfungerende døgnaflastningstilbud

Esbjerg Kommune

Tilbudsleder til velfungerende døgnaflastningstilbud

Hvis du brænder for børneområdet og drømmer om at indgå i et stærkt ledelsesteam, hvor du kan gøre en forskel, så har du lige nu chancen for at blive den nye tilbudsleder på Specialcentret Krohaven i Tarp nær Esbjerg.

Krohaven er et aflastningstilbud for børn og unge (0-23 år) med betydelige og varige nedsatte fysiske/psykiske funktionsevner.

Din vigtigste rolle bliver den daglige ledelse. Du skal derfor tilrettelægge arbejdet bedst muligt, så du sikrer, at børnene og de unge får optimale ophold inden for servicerammen. Du skal værne om den høje faglighed og får mulighed for at samarbejde med lederteamet om initiativer, der støtter op om tilbuddets faglige udvikling.