Jobannonce: Social- og sundhedsassistent eller med lignede kvalifikationer søges til fast stilling i Tommerup lægehus pr. 1/9-21

Tommerup lægehus

Social- og sundhedsassistent eller med lignede kvalifikationer søges til fast stilling i Tommerup lægehus pr. 1/9-21

Vi søger en social- og sundhedsassistent til ny stilling på 37 timer om ugen til telefonvisitation, blodprøvetagning, samt mange andre spændende opgaver i tæt samarbejde med sekretær og bioanalytiker.

Du vil indgå i et team med sekretær, bioanalytiker, sygeplejersker, læger og medicinstuderende.

Vi er en lægepraksis med ca. 4200 patienter, Vi arbejder tværfagligt med fokus på faglighed, udvikling og trivsel.

Vi lægger vægt på, at du er venlig, imødekommende, lyttende samt i stand til at træffe selvstændige beslutninger. Du skal være initiativrig, tage ansvar og bevare overblikket og roen når der er travlt. Vi forventer, at du er vidensøgende, har en god IT-færdighed og er interesseret i kompetenceudvikling og efteruddannelse.