Jobannonce: Proceskonsulent

Aarhus Vand A/S

Proceskonsulent

Aarhus Vands formål er at skabe sundhed gennem rent vand – til mennesker og planeten. Kan du se dig selv i det, og kunne du tænke dig at være fyrtårnet for optimering af forretningsprocesser, så er her et spændende job med gode udviklingspotentialer.

I din rolle som proceskonsulent bliver du forretningens ’go-to’ person, når en forretningsproces skal kortlægges og optimeres. Du vil være det naturligt bindeled mellem arbejdsgangene i forretningen og de muligheder, der ligger i digitalisering. Med en god forståelse for forretningsprocesser og hvordan IT kan understøtte disse, skal du identificere, hvor processer skal gentænkes og optimeres med eksempelvis software robotter. Ligesom resten af afdelingen IT og Digitalisering vil du komme til at arbejde på tværs af Aarhus Vands fire forretningsdivisioner.