Jobannonce: Konferencereceptionist

LEGOLAND ApS

Konferencereceptionist

Billund

Skal dit altid strålende og imødekommende smil være det første, vores mange konferencedeltagere ser, når de forventningsfulde møder op i receptionen? Og kan du se dig selv have mange bolde i luften i en altid afvekslende og spændende dagligdag? Så er du måske vores nye konferencereceptionist.

Som receptionist i vores konferencecenter bliver du ansvarlig for modtagelse af konferencegæster, og du er hotellets vært og kontaktperson til arrangøren under afvikling af møder og konferencer. Du har ansvaret for, at mødelokalerne fremstår klar inden mødeopstart og være behjælpelig med almindelige receptionist- og kontoropgaver under konferenceafvikling og mødeafvikling.