Jobannonce: Pakkekoordinator til lager - er du en haj til at koordinere?

House Nordic ApS

Pakkekoordinator til lager - er du en haj til at koordinere?

Søndersø

Har du mod på at arbejde på et lager, hvor tempoet er højt og humøret i top? Kan du få andre til at løfte i flok, og er du en haj til at koordinere? Så læs mere her:

Til vores team på lageret søger vi en ny kollega. Udviklingen og væksten går stærkt, og som Pakke-koordinator bliver du Lagerchefens højre hånd og får samtidig en central rolle i den daglige drift.

Vi sætter en stor ære i at give vores kunder den bedste oplevelse, når ordrerne sendes fra vores lager. Sammen med et energisk team bliver din vigtigste opgave at planlægge, koordinere og fordele dagens pluk-og-pak-opgaver. Du bliver den primære kontaktperson i forhold til koordinering og styring af pakkeholdets opgaver.

Vores lagerteam består af 14 dedikerede medarbejdere og pt. 5 lagerlokationer. Lageret har åbent hverdage mellem 07.00-17.00 samt for modtagelse af containere om aftenen.