Jobannonce: Rekrutteringsspecialist med projektansvar – Kolding

GLS Denmark A/S

Rekrutteringsspecialist med projektansvar – Kolding

Vil du arbejde i en kombineret rolle som rekrutteringsansvarlig, ledelsesrådgiver, facilitator og projektleder-/deltager?

Har du nogle års erfaring med rekruttering, og er du klar til et større og bredere ansvar, så er det nu, du har chancen. Du skal selvfølgelig have lyst til at være del af en meget succesrig vækstvirksomhed på det muligvis mest dynamiske marked i Danmark p.t. Du skal også have lyst til at arbejde i en forretningsdrevet HR-afdeling, der i løbet af de seneste år har vækstet, udviklet, implementeret og optimeret en lang række HR-initiativer og ledelseskoncepter.

Vi har fortsat en del initiativer i pipeline indenfor procesoptimering, analyse og branding, og det er derfor, vi har brug for dig i en kombineret rolle, hvor du dels sikrer den høje kandidatkvalitet, dels bidrager med at få projekterne kørt i mål.

GLS Denmark A/S