Jobannonce: Plejecenter Engparken søger social- og sundhedshjælper til aftenvagt

Ikast-Brande Kommune

Plejecenter Engparken søger social- og sundhedshjælper til aftenvagt

Da vi er i gang med en større omstrukturering på Engparken, søger vi nye medarbejdere. Stillingen er på 30 timer gennemsnitlig pr. uge fra den 1. juli 2021 med weekendvagt hver 2. uge.

Brænder du for at udvikle dig og at arbejde med ældre i et miljø, hvor vi vægter hjemlighed, aktivitet og sundhed højt, har vi stillingen til dig.

I Ikast-Brande Kommune tages der udgangspunkt i Tom Kitwoods teori om personcentreret omsorg, og alt sundhedsfagligt personale tilbydes et kompetenceudviklingsforløb ”Et værdigt liv med demens”, som afsluttes med et bevis for gennemført forløb.

Selvom du hovedsageligt kun vil være til stede i aftentimerne, vil du udover at opleve et godt arbejdsmiljø og et stærkt fagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter/social- og sundhedshjælpere også opleve det i samarbejdet med sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere og servicemedarbejdere.