Jobannonce: Social- og sundhedshjælpere / social- og sundhedsassistenter til Team Bøgevænget

Lolland Kommune

Social- og sundhedshjælpere / social- og sundhedsassistenter til Team Bøgevænget

Er du god til at samarbejde, og kan du bevare det faglige overblik? Har du lyst til at være med i et udviklende og inspirerende arbejdsmiljø? Så er det lige dig, vi har brug for som social- og sundhedshjælper og eller social- og sundhedsassistent på Plejecenteret Bøgevænget i Holeby.

Da flere af vores kollegaer skal i gang med uddannelse søger vi nye kollegaer i fast stilling og vikariater.

Plejecenter Bøgevænget er beliggende i Holeby med plads til 41 borgere.

I Ældre & Sundhed tror vi på at vi skaber værdi for borgerne gennem menneskelig indsigt, høj faglig ekspertise og ved at have borgeren i centrum. Vi arbejder derfor ud fra en rehabiliterende tilgang for at sikre, at borgeren støttes til højest mulig grad af selvhjulpenhed.