Jobannonce: Social- og sundhedsassistent søges til aflastningen, Drossellunden

Gentofte Kommune

Social- og sundhedsassistent søges til aflastningen, Drossellunden

Er du blevet social-og sundhedsassistent for at gøre en forskel, for at blive udfordret på din faglige kunnen og konstant udvikle denne i trygge ramme, så læs videre…

Drossellunden er en aflastningsafdeling i kommunalt regi, hvor du vil komme til at arbejde med kompleks sygepleje. Stillingen er på 28 timer i aftenvagt, med fordeling af vagter (5-2). Stillingen er ledig fra den 1. juni 2021.

Da vi er en aflastning, har vi et stort flow af borgere, der er her i varierende perioder og med en bred vifte af sygdomme. Her er palliative forløb, demens, ALS, KOL og mange andre alvorlige og/eller aldersbetingende sygdomme Det kan fx være en borger, der er færdigbehandlet fra hospitalet, men endnu ikke er parat til at komme hjem, eller hvor familien skal på ferie og har brug for pasning af pårørende i en kortere periode.