Jobannonce: SUF Eremitterne i København søger socialkonsulent, der brænder for at gøre en forskel for sårbare unge

Den Sociale Udviklingsfond

SUF Eremitterne i København søger socialkonsulent, der brænder for at gøre en forskel for sårbare unge

  • Tror du ligesom os på, at sårbare unge får de bedste forudsætninger for at lykkes, hvis ikke de placeres i institutionelle rammer, samt oplever nærhed og kontinuitet fra deres primære voksne?
  • Drømmer du om et job, som er en livsstil, og hvor du kan være der 24/7, når den unge har brug for dig?

SUF Eremitterne er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF). Vi arbejder med målrettede indsatser til unge mellem 16 og 35 år med særlige komplekse psyko- og/eller sociale udfordringer.

Som socialkonsulent hos SUF Eremitterne fungerer du som daglig vejleder og omsorgsperson for den unge og er koordinerende i den tværfaglige indsats. Du er naturligt i stand til at navigere i en dagligdag, hvor professionalisme møder omsorg og hvor du i det relationelle arbejde med den unge skiftevis går forrest og viser vej – eller går bagerst og skubber på.

Den Sociale Udviklingsfond