Jobannonce: Leder til Børneterapien, Aarhus Kommunes nye samlede tilbud

Aarhus Kommune

Leder til Børneterapien, Aarhus Kommunes nye samlede tilbud

Viby J

Vil du have en enestående mulighed for at opbygge en ny samlet børneterapi i Aarhus Kommune og omsætte de politiske visioner om en helhedsorienteret indsats sammen med kompetente medarbejdere, forældre og brugerorganisationer samt et stort netværk af samarbejdspartnere?

Vi søger en visionær, handlekraftig og involverende leder, der kan skabe et stærkt fagligt miljø med stort engagement og høj social kapital og som motiveres af at lede sammenhængende og tværfaglige indsatser for børn og unge.

Som leder af Børneterapien får du en helt unik mulighed for at være med til at præge og opbygge en terapi som samler fysio-, ergo- og musikterapeutiske tilbud og tilhørende rådgivning og myndighed. Samlingen imødekommer ønsker og behov hos de berørte familier, der har efterlyst mere overskuelighed i adgangen til støtte bedre koordinering og fortsat høj faglighed.