Jobannonce: Telemedicinsk Center søger to telemedicinske sygeplejersker

Esbjerg Kommune

Telemedicinsk Center søger to telemedicinske sygeplejersker

Telemedicinsk Center er en afdeling under Uddannelse, IT & Arbejdsmiljø i forvaltningen Fritid, Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune. Vi søger nu to telemedicinske sygeplejersker på 35 timer.

Det største af afdelingens kerneområder er telemonitorering til borgere med KOL eller diabetes. Sygeplejerskernes borgerkontakt foregår primært via digitale løsninger, hvor borgerne kan være i længerevarende opfølgnings- og rehabiliteringsforløb. Det betyder, at vi opnår en tæt relation til borgerne, selvom vi sjældent er i fysisk kontakt med dem.

Derudover har afdelingen service- og supportfunktionen på sundhedsteknologiske løsninger, hvor vi supporterer borgere og medarbejdere.

Endelig undersøger og faciliterer afdelingen processer omkring udvalgte sundhedsteknologier, som kan skabe værdi for kommunens borgere og medarbejdere.