Jobannonce: Pædagog søges til ØsterbyCentret v/Østerbyskolen

Vejen Kommune

Pædagog søges til ØsterbyCentret v/Østerbyskolen

Det er altafgørende for os, at du er dygtig til relationsarbejde. Det indebærer, at du kan knytte et bånd til den enkelte elev. At du udstråler og besidder varme, respekt, tillid og empati, og at du kan aflæse elevens signaler. Det indebærer også, at du kan håndtere elevernes reaktioner og kan drage omsorg for dem.

ØsterbyCentret i Vejen er et undervisningstilbud for børn med indlæringsvanskeligheder, der har brug for meget voksenstøtte. Vores daglige arbejde giver mening og har meget stor betydning for de børn, vi arbejder med. Derfor går vi langt for dem. Hver eneste dag. Vores hverdag er fuld af både udvikling og udfordringer. For børnene og for os.