Jobannonce: Munkekærskolen søger lærere

Solrød Kommune

Munkekærskolen søger lærere

Er kulturfagene forankret dybt i dit hjerte og har du historie og kristendom på linje, og linjefagskompetence i samfundsfag? Brænder du meget for udvikling af Makerspace, IT i undervisningen og er engelsklærer? Så har vi drømmejobbet.

En lærer har søgt tilbage til sine rødder og efterlader et skema med: alle tre kulturfag, engelsk, Lego-udvikling i et team, Makerspace-interesse, samarbejde med PLC.

På Munkekærskolen arbejder vi på at udvikle os som professionelle læringsfællesskaber på årgange og i fagteams. Du vil få en rolle som fagformand i historie og være med i dette udviklingsprojekt, hvor vi løfter fagene på skoleniveau. På Munkekærskolen skal alle elever have et godt tilbud, og det skal i mindre grad være afhængigt af, hvilken lærer man får. Kan du se idéen i fælles årsplaner for fagene på de konkrete årgange, og har du lyst til at videreudvikle på progressionsplanerne i dine fag, så er vi det rette match.