Jobannonce: Thermia varmepumper søger en dedikeret teknisk supportmedarbejder

Thermia Denmark A/S

Thermia varmepumper søger en dedikeret teknisk supportmedarbejder

Vejle

Thermia varmepumper søger en ny medarbejder, der glædes ved at bistå og assistere andre tekniske professionelle med deres problemstillinger samt fejlfinding. Vi søger en teknisk supportmedarbejder, der har en god teknisk forståelse, men lige så vigtigt evner at sætte sig i andres situation og evner at kommunikere med mange forskellige personligheder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Telefonisk teknisk support til vores professionelle partnere, det kan være tekniske-, logistik- og ordrespørgsmål. Det kan være længere fejlsøgninger på varmepumpeinstallationer.
  • Onsite rådgivning, der vil være opgaver med support til fejlfinding, rådgivning og sparring med eksterne montører og teknikere på slutkundens adresse.
  • Uddannelse af installatører, vi underviser løbende vores partnere i Thermias varmepumpeløsninger på adressen i Vejle.