Jobannonce: Revisorelev til BRANDT i Fredericia - Vil du med på holdet af elever i BRANDT i 2021?

BRANDT Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Revisorelev til BRANDT i Fredericia - Vil du med på holdet af elever i BRANDT i 2021?

Kan du lide at arbejde med både tal og mennesker? Drømmer du om at være med til at udvikle kundernes forretninger og være en god sparringspartner? Vil du være en del af elevholdet 2021?

”Det fedeste er, at ingen dage er ens. Der er altid nye udfordringer at gribe fat i. Jeg elsker koblingen mellem teori og praksis. Det giver en meget bedre forståelse af teorien, når jeg kan afprøve den på kunders problemstillinger. Noget af det bedste ved at være elev hos BRANDT er sammenholdet med kollegaer og de andre elever. Der er altid plads til læring og et godt grin.” Annabell, 2. års elev i BRANDT

Hos BRANDT får du en stærk uddannelse ved at kombinere praksis og teori fra starten af din karriere. Vi stræber efter at levere høj kvalitet til vores kunder og er derfor på udkig efter dig, som videbegærlig og frisk på at tage ansvar allerede fra starten.