Jobannonce: To pædagoger til den bedste personalegruppe der findes

Ballerup Kommune

To pædagoger til den bedste personalegruppe der findes

Børnehuset Grantoften søger to pædagoger 37 – den ene til start snarest muligt, den anden fra 1. juli 2021. Begge stillinger er i vuggestuen hos Lille Zebra og Lille Elefant.

Vi er et skønt børnehus med 128 børn i alderen 0-5 år og en fantastisk personalegruppe af 27 medarbejdere samt to pædagogiske ledere. Vi er glade for at være ude og vi benytter os af de mange muligheder for udendørs aktiviteter i vores nærområde som bl.a. en mose og forskellige legepladser. Vores mødetid ligger i tidsrummet kl. 6.00 og 16.50.

Hos os tænker vi barnet som medskaber af egen læring, og vores egen rolle som guidende, støttende og udfordrer barnets i forhold til nærmeste udviklingszone. Derfor søger vi pædagoger som arbejder med en systemisk anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer. Pædagoger som er interesserede i faglig udvikling og er er bevidst om egen rolle i samspillet med børn og forældre.