Jobannonce: Social- og sundhedshjælper til dagvagt på plejehjemmet Fovrfeld

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedshjælper til dagvagt på plejehjemmet Fovrfeld

Har du lyst til at være med til at skabe en god og tryg hverdag for vores beboere? Så har vi brug for dig 30 timer om ugen med arbejde hver 2. weekend, fortrinsvis dagvagter fra 1. juni 2021.

Vi forventer, at du har borgeren i centrum og er engageret i opgaverne samt arbejder rehabiliterende i de indsatser, der er bevilget og beskrevet i indsatsbeskrivelserne med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne.

Desuden forventer vi, at du har en høj grad af indfølingsevne og er i stand til at levere indsatserne uden at krænke borgerens blufærdighed, etiske/moralske normer etc.