Jobannonce: Inspirerende salgschef med forstand på godt købmandskab

Ib Laursen ApS

Inspirerende salgschef med forstand på godt købmandskab

Vil du have ansvaret for vores salgs- og marketingafdelinger?

Ib Laursen sælger gaveartikler, boligindretning og interiør engros til små og mellemstore butikker i Europa. Vi er en familieejet virksomhed, der i dag drives af 2. generation. I 2021 har vi fejret 50 års jubilæum, og vi er derfor en veletableret virksomhed med yderligere vækstambitioner for fremtiden. Vi søger en salgschef med ansvar for vores salgs- og marketingafdelinger med daglig gang på vores hovedkontor i Danmarks ældste by Ribe.

Det er helt centralt, at du har øje for årets gang og begivenheder og forstår, hvilke varer der sælger på hvilke tidspunkter. Det kræver, at du har overblik og kan planlægge, hvordan du profilerer de rigtige varer på de tidspunkter, hvor de er mest aktuelle. Det kræver også, at du ved, hvordan man gør varerne attraktive for vores kunder. Du skal derfor være en god købmand.