Jobannonce: Geodataanalytiker til satellitbaserede kontrolopgaver i Landbrugsstyrelsen (barselsvikariat)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Geodataanalytiker til satellitbaserede kontrolopgaver i Landbrugsstyrelsen (barselsvikariat)

København

Landbrugsstyrelsen er frontrunners i EU indenfor arbejdet med satellitbaseret kontrol af landbrugsstøtte. Derfor har vi brug for en kollega til at udføre kvalitetssikring af analyserne og visualisere resultaterne.

Hvis du kan holde overblik over store dataleverancer og omsætte krav fra kontrakter til dokumentation, så har vi en tidsbegrænset stilling i enheden Landbrugsstøtte & Geodata, som måske passer til din profil.

Du vil komme til at arbejde med vores efterhånden omfattende materiale indenfor satellitbilleder og ortofotos i relation til satellitbaseret kontrol af landbrugsstøtte. Den øgede mængde af data fra bl.a. fra Sentinel-satellitter skaber et stort potentiale for nye måder at kontrollere om EU's regler for modtagelse af landbrugsstøtte overholdes.