Jobannonce: Afdelingsleder til Arbejdsmiljø København

Københavns Kommune

Afdelingsleder til Arbejdsmiljø København

Genopslag

Vil du være med til at sætte en ambitiøs dagsorden for udvikling af arbejdsmiljøet på landets største arbejdsplads? Vil du arbejde for sunde og holdbare arbejdsliv i Københavns Kommune? Så er stillingen som afdelingsleder i Arbejdsmiljø København måske noget for dig?

Som afdelingsleder for det organisationspsykologiske konsulentteam får du gode muligheder for at præge, udvikle og skabe gode arbejdsmæssige rammer for mange tusinde medarbejdere og ledere i KK.

Din primære opgave bliver at være en synlig og rammesættende leder for 20 fagligt velfunderede og dedikerede medarbejdere, der især rådgiver omkring det psykiske arbejdsmiljø.