Jobannonce: Social- og sundhedshjælpere til Team Vikar

Lolland Kommune

Social- og sundhedshjælpere til Team Vikar

Nakskov

Nu har du muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor du med omsorg, nærvær og pleje kommer til at have en afgørende betydning for de mennesker, i Lolland Kommune, der er visiteret til hjælp af Ældre & Sundhed.

Team Vikar dækker både plejecentre og udekørende teams. Det er forskelligt, hvordan – og hvor – din arbejdsdag bliver, alt efter om du arbejder som udekørende SSH, eller som SSH på et plejecenter.

Som udekørende SSH er din arbejdsplads i borgernes hjem, og du vil derfor opleve stor afveksling fra dag til dag. Den ene dag skal du måske give en borger hjælp til at komme til kræfter igen efter en indlæggelse. Den anden dag skal du måske hjælpe en borger i tøjet eller udføre almindelig personlig pleje og praktisk hjælp.

Som SSH på et plejecenter får du - foruden plejeopgaverne - også mulighed for at være med til at give borgerne indhold i hverdagen med udgangspunkt i deres livshistorie.