Jobannonce: Klubmedarbejder til Ung Faxe

Faxe Kommune

Klubmedarbejder til Ung Faxe

Er du en af vores nye klubmedarbejdere i Ung Faxe?

Fra efteråret 2021 er der igen 6 ungdomsklubber i Faxe Kommune:
Dalby, Faxe, Faxe Ladeplads, Haslev, Karise og Rønnede.

Derfor får vi brug for 5 nye klubmedarbejdere:
Dalby (1), Faxe Ladeplads (1), Karise (2) og Rønnede (1).

Vi tilbyder et alsidigt arbejde i et spændende ungemiljø, hvor du i et tæt samspil med unge, selv er med til at udfylde indholdet af jobbet. Du skal sige ja til 2 aftenvagter om ugen, og arbejdstiden er typisk kl. 18.25-21.40.

Ungdomsklubbens brugere er unge fra 7. klasse til og med 18 år, og erfaring med unge fra professionelt eller foreningsarbejde er en fordel.

Vi giver unge udfordringer til at udvikle deres personlige og sociale kompetencer, og vi ønsker at skabe et aktivt ungdomsmiljø med fokus på at have det sjovt, være en del af et fællesskab og blive involveret i ungdomsklubbens aktiviteter.