Jobannonce: JOURNALIST TIL BARSELSVIKARIAT

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation

JOURNALIST TIL BARSELSVIKARIAT

Fredericia

HAR DU DE GODE HISTORIER I ÆRMET OG FISKEBLOD I ÅRERNE? SÅ ER DET MÅSKE DIG, DER ER DANMARKS FISKERIFORENINGS BARSELSVIKAR.

Er du frisk på at arbejde for et stolt erhverv, kan du skrive levende, og trives du med en uforudsigelig hverdag, så er det nu, du skal slå til – Danmarks Fiskeriforening søger nemlig en journalist til et barselsvikariat.

Danmarks Fiskeriforening er hovedorganisationen for dansk erhvervsfiskeri og organiserer fartøjsejere, skippere og mandskab på godt 700 små og store fiskefartøjer fordelt over hele landet.

Vi leder efter en selvstændig og engageret journalist, der ikke går af vejen for at tage sin del af læsset og skrive de store og små historier til foreningens mange kommunikationsplatforme. Du skal kunne skrive til alle medier og vide, hvilke knapper du skal trykke på for at få fiskeriet til at brænde igennem.