Jobannonce: Lægesekretær/SOSU-assistent

Familielægerne Taastrup

Lægesekretær/SOSU-assistent

Vi er en praksis i Taastrup Hovedgade med to læger og en sygeplejerske, og vi søger en lægesekretær pr. 1/6-21, gerne med opstart før.

Stillingen er ca. 30 timer om ugen og består primært i at passe telefonen, betjene patienter i receptionen, vareindkøb, opfyldning samt IT-vedligehold.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og ikke mindst humor, samarbejde og arbejdsglæde.

Det er vigtigt, at du er systematisk, har god ordenssans og er dygtig til at kommunikere og have kontakt med mange forskellige mennesker og offentlige myndigheder indenfor sundhedssektoren.