Jobannonce: Kvalitetsingeniør – Quality Specialist

Lemvigh-Müller A/S

Kvalitetsingeniør – Quality Specialist

Kolding

Vi forsøger hele tiden at rykke grænserne for kvaliteten i Lemvigh-Müller, så vi kan fortsætte vores fantastiske vækstrejse og vedblive at være den bedste forretningspartner. Derfor mangler vi dig, der kan bidrage til kvaliteten i vores Markeds- og Indkøbsorganisation.

Vi har i Lemvigh-Müller en ambition om at være førende i branchen, og vi er midt i en større transformationsproces for at sikre og styrke vores markedsposition.

Til vores Kvalitet -og Compliance afdeling søger vi en erfaren kvalitetsingeniør. Du indgår i et team af engagerede specialister og har reference til Kvalitets- og Compliancechefen. Teamet tæller 4 kollegaer, der arbejder med hver sit specialiserede område inden for kvalitet, hvor dit område primært er ”Private Label” og Leverandørstyring.