Jobannonce: Datatekniker til understøtning af undervisning

Danmarks Tekniske Universitet

Datatekniker til understøtning af undervisning

Vil du arbejde med at udvikle og vedligeholde eksperimentelle faciliteter til fremtidens ingeniører? Drives du af faglig nysgerrighed, og ønsker du at afprøve teknologiers grænser? Så har du nu muligheden for i Design Build Lab at bidrage til udviklingen af det tekniske fagområde, samtidig med at dine egne tekniske kompetencer udvikles og styrkes!

Ny teknologi og en nysgerrig tilgang er en prioritet, og vi søger lige nu en dygtig ingeniørassistent, gerne nyuddannet, der brænder for fortsat at lære, at eksperimentere og teste teknologiens muligheder – og som selvfølgelig tager ansvar og kan drive egne opgaver!

Dit primære fokus vil være i softwarelab og sundhedslab, hvor du både vedligeholder og udvikler laboratorierne, herunder vedligehold af vores servere, datanetværk og software.