Jobannonce: Maskiningeniør

Gem
Jøni A/S

Maskiningeniør

Odense

For at styrke vores udviklingsafdeling søger vi en erfaren maskiningeniør til en nyoprettet stilling. Arbejdsopgaverne er primært udvikling af nye maskiner og tiltag som understøtter en effektiv produktion.

Maskinerne fremstilles af rustfri tyndplade og anvendes til tilberedning af mad i industrikøkkener. Produktprogrammet er opbygget af moduler og det kræver et godt overblik for helheden, når de enkelte moduler udvikles. De enkelte moduler produceres i serier, som så samles til en kundespecifik ordre. Jobbet stiller derfor krav om en struktureret arbejdsgang, hvor man både skal bevare overblikket og sikre at detaljerne er på plads.

Produktionen foregår på fabrikken i Odense, hvor vi selv fremstiller de rustfri pladedele og svejser/samler alle maskiner. Stillingen indebærer derfor tæt kontakt til produktionen.