Jobannonce: Projektleder til afdeling i Randers

Dansk Natursten A/S

Projektleder til afdeling i Randers

Er du kundeminded med en teknisk baggrund, og har du erfaring med projektledelse og salg? Så er det dig, vi mangler som projektleder til vores team i Randers.

Vi søger en projektleder med flair for salg og indkøb til vores veletablerede og uformelle team i Randers. Vores team arbejder på tværs af vores kernekompetencer, som er indkøb, salg, kundepleje, logistik og projektledelse, hvor vores kunder – og ikke mindst vores leverandører og samarbejdspartnere – altid er i centrum.

Vi tilbyder et udfordrende og spændende job hos en af Danmarks førende leverandører af tilslagsmaterialer til anlægsarbejder og produktionsvirksomheder på det danske og Nordeuropæiske marked i en organisation i konstant udvikling. Du bliver en del af et lille, men effektivt team i Randers, hvor fællesskab og samarbejde er nøgleord for den daglige drift.