Jobannonce: Udviklingskonsulent til Socialtilsyn Hovedstaden

Frederiksberg Kommune

Udviklingskonsulent til Socialtilsyn Hovedstaden

Som udviklingskonsulent i Socialtilsyn Hovedstaden bliver din primære opgave at understøtte ledelsen i at udvikle vores tilsynspraksis. Du kommer til at indgå i interne og eksterne udviklingsinitiativer, f.eks. vores eget netværk for evaluering og vidensdeling og Socialstyrelsens auditfunktion.

Du skal omsætte anbefalinger fra dette arbejde til nye koncepter og vejledninger og implementere initiativerne i organisationen på en måde, så det højner kvaliteten og sikrer ensartethed i opgaveløsningen.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med ledelsen, og du skal være bindeleddet til og fra vores tilsynskonsulenter.