Jobannonce: Dagtilbudsleder til Børnehuset Børneambassaden

Frederiksberg Kommune

Dagtilbudsleder til Børnehuset Børneambassaden

Vi søger en dagtilbudsleder, der kan arbejde med klare mål i dagligdagen. Du skal være fagligt velfunderet og brænde for udviklingsprocesser, der understøtter børnefællesskaber og gode læringsmiljøer, og du betragter både personale og forældre som betydningsfulde medspillere i børnenes hverdag.

Dine kompetencer skal spille ind i Frederiksberg Kommunes ambitiøse dagsorden om at øge fokus på kvaliteten i dagtilbuddene, som er central både for børnenes daglige trivsel og forældrenes tryghed. Som led i kvalitetsudviklingen har Kommunalbestyrelsen afsat penge til øgede normeringer, så der vil være 3 børn i vuggestuerne og 6 børn i børnehaverne for hver voksen i daginstitutionerne i 2022.