Jobannonce: Local Operational Risk Manager

Danske Bank

Local Operational Risk Manager

Vil du fungere som bindeled til dine kollegaer i filialer og afdelinger i Danmark inden for håndtering af ikke-finansielle risici? Og vil du være med til videreudvikling af risikokulturen i Danske Bank? Så er muligheden her!

Business Risk & Culture er et team på 13 medarbejdere. Vi er en del af Business Risk & Controls Danmark, som har et mål om at sikre en sund risikostyring inden for Personal, Business og Private Banking segmenterne. Vi ønsker gennem samarbejde, sparring og åben dialog med kollegaer i den øvrige del af organisationen at blive betragtet som en værdiskabende partner, der balancerer risiko og forretningsforståelse.

Sammen med de to andre kollegaer i samme funktion har I ansvaret for - på hver jeres områder - at være bindeled til filialer og afdelinger inden for håndtering af ikke-finansielle risici, samt udføre controlling af filialerne og afdelingernes arbejde.