Jobannonce: Social- og sundhedshjælper til fast nattevagt på Plejehjemmet Esehuset

Esbjerg Kommune

Social- og sundhedshjælper til fast nattevagt på Plejehjemmet Esehuset

”Esehuset er et unikt plejehjem, som rummer både demens og psykiatri. Her er fokus på retten til selvbestemmelse, hvor respekt, tryghed og de nære relationer skaber værdig livskvalitet for den enkelte borger”

Brænder du for demens/psykiatri så kom og bliv en del af et fantastisk nattevagtsteam.

Netop nu søger Esehuset en social- og sundhedshjælper til en fast nattevagtsstilling i en spændende springerfunktion, hvor du lærer hele huset at kende. Din arbejdsuge hedder 5-2, dvs. max 5 nætter i træk og gennemsnitligt 28 timer/uge. Tiltrædelse den 1. juni 2021 og kan du starte før, er det blot en gevinst.

Vi er placeret centralt i Sædding og er Esbjerg Kommunes eneste Gerontopsykiatriske Center for ældre borgere med demens og/eller en kronisk sindslidelse. Vi har plads til 78 beboere – hvoraf der også er midlertidige boliger til afklaringsophold.