Jobannonce: Pædagogisk vejleder til Harløse Skole pr. 1. august 2021

Hillerød Kommune

Pædagogisk vejleder til Harløse Skole pr. 1. august 2021

Harløse Skole søger pr. 1. august 2021 en lærer eller pædagog med funktion som pædagogisk vejleder, 37 timer.

Harløse Skole i Hillerød er en specialskole for ca. 80 børn i 0-10.kl. Børnene er normalt begavede og har alle en autismediagnose. En del har også andre diagnoser, eksempelvis ADHD, angst etc.

Vi har brug for en pædagogisk vejleder med lyst til at deltage i udviklingen af vores pædagogiske praksis med engagement og tydelighed baseret på viden om autisme.

Elevernes komplekse problemstillinger forstås i en tværfaglig kontekst. Derfor arbejder det pædagogiske personale tæt sammen med skolens Vejlederteam, som du bliver en del af.