Jobannonce: Teamleder til internationale markeder

Actona Company A/S

Teamleder til internationale markeder

Holstebro

Kan du motivere, så alle i teamet leverer på højt niveau? Som teamleder tager du ansvar, og får ting til at ske. Du formår at skabe resultater indenfor de internationale markeder der ligger i dit område. At stå forrest kommer dig naturligt, og med drive, afsmittende personlighed og engagement navigerer du i de udfordringer arbejdsdagen byder på. Du kræver action i dit arbejdsliv, hvor du agerer hurtigt og tør udfordre kunden, dine kollegaer, din leder – og ikke mindst dig selv.

Som en naturlig del af jobbet, vil du have en stor berøringsflade – både internt med kollegaer i Holstebro og med kundernes forskellige afdelinger. Du vil i tæt samarbejde med den respektive Regional Manager og Key Account Managers være medansvarlig for at servicere kunderne og styrke kunderelationen. Med direkte reference til Office Manageren, bliver du ansvarlig for et team bestående af 5-6 interne medarbejdere.

Actona Company A/S