Jobannonce: Har du det sorte bælte i projekteringsledelse?

H+ARKITEKTER

Har du det sorte bælte i projekteringsledelse?

København eller Odense

Vi søger erfarne projekteringsledere med et helhedssyn og overblik til vores mange spændende opgaver inden for kulturarv, boliger, erhverv, forskning og uddannelse. Vær med til at sætte dit præg på livet både i og mellem bygningerne med arkitektur, hvor mennesker trives!

Som projekteringsleder bidrager du til, at byggeprocessen forløber som planlagt, uden forsinkelser og inden for den økonomiske ramme. Du har modet til at svinge dirigentstokken for at sikre bygbarhed i det projekterede, og du kan sætte retning for byggeriet med klare prioriteter og beslutninger truffet på et oplyst grundlag.