Jobannonce: Natursagsbehandler til fast stilling i Danmarks nordligste kommune

Frederikshavn Kommune

Natursagsbehandler til fast stilling i Danmarks nordligste kommune

Har du lyst til at arbejde med lovgivning og forvaltning af natur i nogle virkelig interessante områder? Kan du lide at kommunikere på mange forskellige måder? Har du erfaring med offentlig sagsbehandling? Så har vi en fast stilling til dig.

Hovedparten af opgaverne er sagsbehandling i forhold til naturbeskyttelsesloven, hvilket inkluderer både beskyttet natur, bygge- og beskyttelseslinjer, Natura 2000-områder, fredninger, offentlighedens adgang og forskellige projekter. Hvis du også interesserer dig for vandløb og søer, så er det et ekstra plus, da vi har en del restaureringsprojekter af vandløb, som skal vurderes i forhold til naturpåvirkning. Hvis du samtidig interesserer dig for jura og kan huske en masse klagenævnsafgørelser, så er du rigtig godt hjulpet.