Jobannonce: Sommerferieafløsere til Hjemmeplejen Øst

Esbjerg Kommune

Sommerferieafløsere til Hjemmeplejen Øst

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte og studerende søges til sommerferieafløsning i Hjemmeplejen Øst Esbjerg Kommune.

Brænder du for Hjemmeplejen, og har du lyst til at arbejde med borgere i eget hjem og i daghjem? Så er det måske dig, vi søger.

Du har selv indflydelse på, hvor mange timer du vil ansættes. Arbejdstiden vil være både dag og aften.

Opgaverne vil være personlig hjælp, praktisk hjælp og aktiviteter.

Vi arbejder tæt sammen om borgerne og hjælper hinanden. Vi tager alle ansvar for, at vi har en god arbejdsdag. Du vil få en grundig intro, så du får en god opstart.